EN GRATIS UNIX KLON MED STOR FREMTID

Peter Toft, (pto@imm.dtu.dk), Institut for Matematisk Modellering, DTU og medlem af bestyrelsen for SSLUG og Ole Vilmann, (ov@danmar.dk), Dansk Maritimt Institut og SSLUG.

I denne artikel introduceres Linux, som er en Unix klon med alle de egenskaber og muligheder, som kendes fra de kommercielle Unix operativsystemer, men er gratis og kan installeres på bl.a. en PC.

HVORFOR VÆLGE LINUX ?

Linux er et UNIX kompatibelt 32 bit operativsystem oprindeligt til PC'ere (64 bit til DEC Alpha) udviklet af personer fordelt over hele verden, i et virtuelt udviklingsprojekt, kommunikerende vha. Internettet. Udviklingen blev startet af Linus Torvalds fra Finland, og Linux er beskyttet under GNU's General Public Licence, GPL. Dette betyder, at softwaren frit kan kopieres så længe man ikke hindrer den frie "bevægelighed" af sofwaren; man skal f.eks. stille kildeteksten til rådighed for alle, der måtte ønske det. Meget andet UNIX software er også under GPL. Linux kendetegnes ved at styresystemet og en meget lang række af applikationer til dette er gratis og kan hentes ned fra Internettet, eller købes på CDROM.

Linux fås i flere forskellige distributioner, hvor forskellige organisationer eller personer har samlet alt det "der skal til". De forskellige distributioner adskiller sig ved at de bruger forskellige værktøjer til at installere Linux systemet og de inkluderer ikke præcist de samme programmer, værktøjer og systemkomponenter. Ens for alle distributionerne er, at man får et hav af gode programmer for en pris, som i praksis kun dækker produktion og forsendelse. Det billigste er til under 30 danske kroner (incl. told) og de dyreste til omkring 1500 kr. De dyreste distributioner inkluderer ofte nogle gode kommercielle programsystemer (såsom WordPerfect, optimerede X-servere eller Applixware office system). Desuden er der skrevet et hav af dokumentation (nogle gratis) af normalt meget høj kvalitet samt en lang række bøger, som beskriver alt fra PPP, X konfiguration, netværk, det findes alt sammen. Se et mirror af Linux Documentation Project (LDP), f.eks. http://sunsite.auc.dk/ldp. Af applikationer, som findes i distributionerne eller som kan downloades gratis fra internettet kan nævnes:

Kommercielt kan der efterhånden købes mange forskellige programmer såsom

LINUX ER SERIØST OG KRAFTFULDT

Hvis du installerer Linux ændrer du, som ved et trylleslag, din PC til en ægte multitasking, flerbruger UNIX arbejdsstation. Systemet er meget robust og tilmed gratis. Disse aspekter er meget vigtige, og alene disse simple ord driver mange tusind programmører, udviklere og freaks til at støtte op omkring Linux og GNU (GNU er en forkortelse for "GNU is Not Unix" og er et projekt, som forsøger at skabe alle tænkelige applikationer gratis). Faktisk kvittede Richard Stallman sit job fra MIT og skrev GNU C og GNU Emacs, og i praksis startede GNU. For de mere filosofisk anlagte, så er det meget interessant at støtten til et pengeløst projekt kan være så stor i en så pengefikseret tid. Vi er måske nutidens hippier.

Siden 93 hvor vi startede med Linux har det været i en rivende udvikling. Fra at være et Unix system til PC, hvor man kunne finde fejl - som dog tilsvarende hurtigt blev udbedret - til nu, hvor Linux fremtræder som en ydedygtig og helt stabil Unix variant. Linux kan nu fås til følgende platforme: Intel PC, Mips, Sparc, HP, PowerPC og Alpha. Linux har nu også support for SMP (flere processorer i samme maskine), og der har været rapporter om flot performance til følge. Naturligvis anvendes X som den bærende brugergrænseflade, og et hav af forskellige windows managere findes nu til (bl.a.) Linux, så man frit kan vælge om maskinen skal ligne en SGI brugerflade, NeXt, eller måske Windows 95. I dette miljø møder man hele tiden nye spændende samarbejdsprojekter, bundet sammen af interesse og internettets mulighed for hurtig global kommunikation.

Som alle andre Unix maskiner er Linux født til at udnytte netværks funktioner. Til dette har de fleste distributioner automatisk en FTP server, NFS, automount, email systemer, web-servere og Netscape og Mosaic findes til Linux. Specielt som web-server og til at køre services for en Internet Service Provider (ISP) har Linux fået et stærkt fodfæste. Prisen for at lave et Linux baseret web-server eller ISP system er suverænt bedre end hvad andre kan tilbyde, og performance er god sammenlignet med de andre optioner. F.eks. kan det nævnes at vores Linux gruppe SSLUG (Skåne Sjælland Linux Users Group) har en web-server http://www.sslug.dk, som indtil august 1998 var en ældre 33 MHz 486 maskine med kun 8 MB RAM. Denne SSLUG server klarer tjenester som web-server, majordomo mailing list, anonym FTP server, vedligeholdelse af web-siten, og vi har konti på den som en vilkårlig Unix maskine. Maskinen kunne vi sætte sammen fra gamle dele, uden at skulle sætte penge i det.

DISTRIBUTIONER

Igennem tiden har der været en del som har prøvet at få succes, og nu ser det ud til at tre danner front: Slackware, Redhat og Debian (deres indbyrdes popularitet kan være svær at vurdere). Uden at fremhæve en af disse kan det nævnes at en CDROM kan købes for under 3 USD med alle tre distributioner på - se http://www.lsl.com. -

VIL DU VIDE MERE ?

Som med al anden system administration og system udvikling er support, brugergrupper og ERFA-grupper rart at have i baghånden når man står med et problem. Det er muligt gennem dem der har leveret distributionen at få noget hjælp. Der findes også et antal Linux USENET grupper og endvidere er der et hav af brugergrupper fordelt over hele jorden. I Danmark er der et par, mere eller mindre officielle. Den største er SSLUG se http://www.sslug.dk. Her kan du tilmelde dig en mailing liste, som fungerer som lokal diskussionsgruppe se SSLUG's web-side. Det koster intet at være medlem af emaillisten og det er ligeledes gratis at komme til medlemsmøder. I denne forbindelse er det klogt at tale med andre inden man installerer et Linux system. På SSLUG's web-server ligger alle de gamle mails med spørgsmål og svar på hvordan/problemer/fordele om installationer på Linux installationer på forskellige platforme osv. Nogle konfigurationer er f.eks. mindre gode og man kan være uheldig at finde problemerne sent i installationsfasen. Send gerne et e-brev til foreningen SSLUG (sslug@sslug.dk), hvis du er i tvivl. Hvis du skulle være yderligere interesseret efter at have læst denne appetitvækker, så holder SSLUG møde den 28. september på Lunds Tekniska Högskola, se SSLUG's web-site herom.