[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive]
 
Skåne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Home   Subscribe   Mail Archive   Index   Calendar   Search
 

Linux FUD - Frygt, Usikkerhed & Tvivl

Det gratis operativsystem Linux har i 1998 for alvor fået verdens interesse, efter de store SQL-database producenter har annonceret, at de vil fremstille versioner af deres respektive SQL-databaser til Linux. Dette har resulteret i at Linux dels er blevet nævnt flere gange i EDB tidsskrifter, men samtidigt også i ikke-EDB-tidsskifter såsom Forbes Magazine, Salon Magazine, New York Times og The Economist.

Med al den positive omtale Linux får, følger naturligt også negativ omtale med. Blandt Linux brugere har man ikke noget imod negativ omtale, når bare den er sand. Usandheder der bygger på tekniske aspekter, er hurtige at tilbagevise, og det er heller ikke her Linux kommer i modvind. Det "værktøj" som modstandere bruger til kritisere Linux med, kaldes i Internet jargon: Fear, Uncertainty & Doubt (FUD). Frygt, Usikkerhed & Tvivl. Når der ikke er flere tekniske argumenter tilbage, så går modstanderen over til FUD. Den FUD der ses spredt i øjeblikket, kan nogenlunde håndteres, men der er en sikker forvisning om blandt Linux brugere, at det kun er toppen af isbjerget.

Linux har ikke et decideret pressecenter, udviklingsafdeling eller supportafdeling, men består af en hel masse individualister som arbejder sammen i forskellige grupper, om de forskellige opgaver. Denne artikel er derfor blevet til på den samme måde som Linux er blevet til. En skriver en rå skitse og sender den til gruppen, hvorefter gruppen melder tilbage med fejl og rettelser. Når (næsten) alle er enige udsendes brevet/meddelelsen. Arbejdsmetoden er beskrevet i "The Cathedral and The Bazaar" af Eric Raymond. Alle der er mere eller mindre aktive i disse "afdelinger", kaldes indenfor Linux-verdenen for "The Linux Community".

Denne artikel er skrevet i Skåne/Sjællands Linux User Group (SSLUG) som et forsøg på, at give et mere klart billede af fordele og ulemper ved Linux, samt at give et billede af den FUD-strategi der bruges imod Linux.

Kampen mod FUD

I princippet er det uden betydning for brugerne af Linux, at der spredes falske rygter. Vi har et operativsystem, som vi er glade for, og som vi ved hvad kan og ikke kan. At nogen ikke bryder sig om Linux, gør ikke noget, for de kan bare bruge et andet. Men der er visse applikationer, som vi meget gerne vil have på vores Linux maskiner, såsom professionelle databaser. Database-producenterne har kun lyst til at fremstille Linux-versioner, hvis der er mange brugere. Men hvis der spredes en masse FUD om Linux, er der risiko for, at brugerne - og dermed database-producenterne - vil falde fra.

Eksempler på FUD

"Det er urealistisk at forestille sig Linux som SQL-databaseserver."
Det der implicit ligger i en sådan udtalelsen er, at man er useriøs, hvis man benytter Linux til firmaets vigtigste opgaver. Der er flere eksempler på store firmaer som anvender Linux til opgaver der er essentielle for deres produktion: United States Postal Service, Mercedes, Boeing og NASA. Listen af firmaer er meget lang, men da Linux endnu ikke er accepteret i offentligheden, vælger de fleste virksomheder ikke at stå frem og fortælle, at de bruger et gratis operativsystem til vigtige opgaver. En anden årsag er at ledelsen ikke klar over, at der rent faktisk er Linux maskiner i huset, som bruges til vigtige driftopgaver. Oracle's portering af både database og udviklingsværktøjer må ses som en fuldstændig accept, idet Oracle kunne have nøjes med at fremstille databasen til Linux. Udviklingsværktøjerne kan undværes, idet udviklingen så kan udføres fra andre platforme. Nuværende og kommende SQL-databaser til Linux: Postgress, Interbase, Oracle, Informix, Ingress, mSql, MySql, Adabas, KUBL mfl.

"Brugere af OpenSource er religiøse fanatikere, som bare hader Microsoft"
For de fleste af dem der bruger OpenSource, er det fuldstændigt ligegyldigt om kildeteksten er med eller ej. OpenSource giver en tryghed om, at hvis der er en fejl eller en bagdør, så vil den blive opdaget og rettet af nogen af dem der kan finde ud af det. Krypteringsprogrammet Pretty Good Privacy (PGP) som er frigivet med kildeteksten, dog uden at være OpenSource, så brugerne kan se, at der ikke er nogen bagdøre. Der er eksempler på amerikanere, der downloader den international version af PGP, fordi de ikke har tillid til den amerikanske version. De er utrygge ved at de ikke kan få kildeteksten til den amerikanske version, hvor de godt kan få den til internationale version. Og så downloader de iøvrigt ikke kildeteksten, men kun det færdige program. For en virksomhed kan det være en katastrofe, hvis de bruger et program fra et firma, som så går konkurs, og firmaet ikke kan/vil frigive kildeteksten. Med OpenSource kan virksomheden, ansætte en programmør til rette de fejl eller mangler der måtte være. Typisk ville det ikke være nødvendigt, for der sidder sikkert en eller anden som også bruger det program, og kan finde ud af at rette i det.

"OpenSource/Linux tager vores jobs"
Der er nogle der vælger at frigive deres programmer som OpenSource. Af dem er de fleste gratis programmer, men ikke nødvendigvis (MySQL & QT). Oracle har valgt ikke at frigive kildeteksten, og det mener de fleste, at Oracle bare skal gøre. Oracle's database er ikke et gratis produkt, der er fremstillet af ulønnede programmører. Ingen skal føle sig tvunget til, at arbejde gratis. Iøvrigt kan man ofte læse i danske medier, at der er mangel på kvalificeret arbejdskraft indenfor IT, og der er umiddelbart ikke noget der tyder på, at denne mangel forsvinder lige med det samme.

"Linux er svært at installere"
Vi er klar over det. Derfor eksisterer der verden over lokale Linux User Group's, som med jævne mellemrum afholder arrangementer, hvor folk møder op med deres pc'er for at få hjælp til installation af Linux. Dertil skal det siges, at de firmaer som fremstiller Linux distributioner, har gjort det meget nemmere at installere Linux nu, end det var for bare et år siden.

"Linux udvikles i forskellige retninger"
Der er endnu ikke set eksempler på varianter af Linux-kernen, selvom Linus Torvalds selv opfordrer til, at nogen gør det. Det vil sandsynligvis komme, og her vil det være "den stærkeste der overlever".

Eksempler på løgne

"Linux er skrevet af 14 årige, studenter og amatører"
Sandheden er, at alle der har været med til at udvikle Linux engang var 14 år. Nogle af dem har også været studerende. Nogle af dem der udvikler nu, er ansat i et firma til at programmere applikationer der skal sælges. Lad os kalde dem professionelle. Andre er stadig studerende eller arbejdsløse, og får derfor ikke løn for at programmere. I sagens natur, må de følgelig være at betragte som amatører. I den gruppe der udvikler Linux kernen, kan man kun få lov til at deltage, hvis man er meget skrap på sit felt. Det hjælper ikke at man kalder sig professionel eller amatør, for det er kvaliteten af programmerne der tæller. Nogle af dem der arbejder med kernen er: Linus Torvalds, applikationsprogrammør hos Transmeta. Alan Cox, Internet Service Provider. David Miller, studerende og har lavet et kontraktjob for Digital vedr. Linux til Alpha. Donald Becker, systemprogrammør hos NASA. Og mange flere. Der eksisterer ikke en formel nedsat ledende gruppe som sådan. Linus Torvalds har udpeget nogle medlemmer der har veto-ret, eller rettere nogle som han lytter mere til end andre. Hvis disse medlemmer siger at en bestemt retning af udviklingen af kernen er forkert, bliver retningen ændret. På den anden side, står det enhver frit at komme med bare en enkelt rettelse, som så vil komme med hvis den virker. Vedkommende vil blive nævnt i udvikler listen, og bliver dermed parts copyright-holder af Linux.

"Der er ingen support på Linux"
For et år siden kunne man ikke finde noget firma i Danmark, som offentligt tilbød hjælp mod betaling til Linux. Det er der nu. På SSLUG's hjemmeside er der pt. tre firmaer der tilbyder hjælp. Enten pr. e-mail, telefon eller hands-on (direkte fremmøde). Men der er mange andre firmaer i danmark som yder Linux support, de ønsker bare ikke offentliggøre det. Er man nybegynder, har man ofte spørgsmål, der allerede er besvaret, så her får man det hurtigste svar ved at søge på www.altavista.digital.com eller www.dejanews.com. Iøvrigt blev The Linux Community (brugerne af Linux) kåret af Infoworld, som det bedste support-team i 1997.

"Der er for få programmer til Linux"
Linux har sin styrke på server-siden, og de fleste Linux installationer bliver da også brugt som servere i en eller anden form. Programmerne afspejler programmørernes behov, hvilket for en stor del vil sige server-programmel. Men i det sidste år er der sket en rivende udvikling på desktop-området. Samtidigt er Linux et ungt operativsystem, og i april 1991 var der kun et terminal program, som man kun kunne afbryde ved at reboote pc'en(1). Dette er ved at vende stærkt for tiden så der nu er tre office pakker at vælge imellem. For tiden er disse office pakker dog ikke lige så avancerede som Microsoft Office.

"Der er mange fejl i Linux"
Alle operativesystemer har fejl. Derfor er det vigtigtste, at de bliver rettet så snart de bliver opdaget. Der har været flere eksempler på fejl der ramte alle operativsystemer, og hver gang har man kunnet få rettelsen til Linux som en af de første. Som eksempel kan nævnes "Ping-of-death", hvor rettelsen til Linux forelå få timer efter offentliggørelsen. Sålænge Linux appelerer til programmører, kan man være sikker på, at fremtidige fejl også vil blive rettet.

(1) Terminal programmet var det første Linus Torvalds fremstillede. Denne tidlige version er aldrig blevet frigivet på Internet.

Copyright

Kenneth Geisshirt
Niels Kristian Bech Jensen
Ole Tange
Morten S. Nielsen
Thomas Mørch
Hans Schou

Links

Skåne/Sjællands Linux User Group
http://www.sslug.dk

The Cathedral and The Bazaar
http://earthspace.net/~esr/writings/cathedral-bazaar/

Infoworld, Best Technical Support Award 1997
http://www.infoworld.com/cgi-bin/displayTC.pl?97poy.supp.htm

Programmer til Linux
http://news.freshmeat.net

MySQL
http://www.tcx.se/

QT
http://www.troll.no

StarOffice
http://www.stardivision.com/

Applix Office
http://www.applix.com/appware/oa/index.htm

Wordperfect
http://www.corel.com

IKEA, Mercedes Benz, Telekom
http://www.iag-net.de/server.html

Utryghed ved US version af PGP
http://slashdot.org/askslashdot/98/09/03/1729235.shtml

 
Home   Subscribe   Mail Archive   Index   Calendar   Search

 
 
Questions about the web-pages to <www_admin>. Last modified 2004-03-07, 21:25 CET [an error occurred while processing this directive]
This page is maintained by [an error occurred while processing this directive]Frank Damgaard [an error occurred while processing this directive] # [an error occurred while processing this directive] *